Olga Sponneck

Olga Sponneck

Komtesse Olga Sponnecks Legat, formelt Ørslev Klosters Stiftelse, blev ejer af Ørslev Kloster efter komtessens død i 1964.
Legatet har overdraget brugsretten til bygningerne til Foreningen Ørslev Kloster, der står for driften af klosteret som arbejdsrefugium.

Olga Sponnecks formue blev grundstamme i legatets formue.
Legatet har de sidste år måttet nedsætte sit bidrag til klosteret. Det er blevet en stadig sværere opgave at holde trit med udgifterne til drift og vedligeholdelse. For det første er det stadig dyrere at holde klosteret. For det andet er legatets formue investeret i papirer, hvis afkast de senere år har fulgt det lave renteniveau nedad - obligationsrenten var for et par tiår siden oppe i nærheden af 20 pct., nu er den omkring de 5 pct.