Smagsprøver fra klostret gæstebog

Et stille sted, der myldrer af liv 


Af Malene Rix, refugiegæst 

Solen skinnede og jeg sov så godt….eller faktisk nej, det var koldt, vådt og råt de dage i slutningen af marts, da jeg og en veninde var på skriveophold på Ørslev Kloster. Og sove kunne jeg kun med lyset tændt. Tænkte, jeg ville se hvem, der spøgte, hvis de kom forbi.


Vi ankom med tasker pakkede med bøger, post-its og hjemmebagt rugbrød, og vi fik brug for det hele. De halvmørke dage passede perfekt til rammerne, og allerede da vi efter ankomsten vaklede over de ujævne brosten på gårdspladsen med alle vores pakkenelliker, kunne vi mærke, hvordan middelalderstemningen foldede sig omkring os.

De næste par dage blev mit store værelse med den lille seng langsomt dekoreret med gule sedler, flip-over-papir på gulvet og kaffekopper med sjatter. Jeg havde haft mine tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne sidde og koncentrere mig om ét projekt i dagevis. Men der er åbenbart noget helt specielt befordrende ved de uforstyrrede rammer, den stilhed, der hersker, de tanker, der er plads til på Ørslev, for mine dage i klostret fløj af sted. Især at kunne tænke ned i de mange lag, der ligger uberørte hen i en travl hverdag, var en gave.

Køkkenkram og kaffe 
I det lille, lune og muntre køkken mødte vi ’de andre’ – interessante mennesker med originale projekter og lyst til at dele både mad og meninger. Køkkenet fungerer som en stor krammer med en kop kaffe oveni, og det kan man behøve efter mange timers stille refleksion og intense skriverier.

Stuerne er omvendt fulde af lys og luft og plads, og man bliver glad, når en eller flere af de frivillige går rundt og ordner blomster og passer på det hus, de helt åbenlyst føler sig som en del af. At spise ovnklare forårsruller med købesalat i de stuer gjorde alle måltider til små rolige ritualer med stearinlys og ingen albuer på bordet.

Man føler sig varmt og respektfuldt velkommen på Ørslev Kloster. Et stille sted, der myldrer af liv.

Spøger det, spørger jeg - og får svar


Af Line Pedersen, refugiegæst 

En nonne i fosterstilling i muren under vinduet i det blå værelse? En kiste i kirken, hvor man kan stikke sin hånd ned og komme over sin skriveblokering. Og en ånd, der sætter sig på brystkassen af én, mens man sover.... spørger det, spørger jeg... og får svar.

spøgelse Ørslev Kloster

Murene er rå og gamle, gulvbrædderne knager og knirker, og en kold vind stryger forbi en på klostergangen, når man vover sig på toilettet om natten. I skumringstimen og forresten også omkring kl. 24 begynder jeg at overveje, om det faktisk ikke spøger en lille smule. Ved mit første besøg herovre var svaret nej. Ved mit andet er svaret jojoda... men ok, jeg sad også med ved personalets frokost under kælderhvælvingerne, og de kan sagtens have besluttet sig for at binde mig historier på ærmet. Men her er, hvad jeg hørte.

Under gulvet, op ad tårnet

Første gang jeg kiggede ind i tårnværelset, var jeg parat til at tage hjem igen med det samme, uden overhovedet at have overnattet en enkelt nat i klostret. - Det spøger ikke, siger klosterforvalteren og fortsætter; - Men hvis det SKULLE spøge, ville det nok være i tårnværelset. For der er mange nonner begravet under gulvet i netop dét værelse. 

Det var i sommer.

Men nu er det november, og det både regner og stormer, og det suser og piber i revner og sprækker. I himmelsengsværelset er der dog dejlig lunt og godt, men ved 4-tiden om morgenen kan der godt komme et gennemsigtigt par fnisende ind gennem muren, fortæller personalet. Og i rummet to værelser længere nede ad gangen sidder der vist nok en nonne i fosterstilling indmuret under vinduet, fortæller de også. 

Knogler og kranier

Knogler og kranier er dukket op både her og der igennem de seneste 13 år, hvor klosterforvalterparret og Mik Holm, snedkeren, har istandsat klostret og ført rum og mure tilbage til den oprindelige 1500-talsstil. Men de griner, mens de fortæller det. Enten fordi det er hverdag for dem med knoglerester, eller fordi de har luret, at jeg er en af deres absolut mest spøgelsesinsisterende refugister. 

Der SKAL jo være uhygge og uforklarlige fænomener et sted som dette. Og en medgæst fortæller om en kiste, der står ovre i klosterkirken, hvor man kan stikke sin hånd ned - hvis man tør, og så vil ens eventuelle skriveblokering forsvinde.

En anden gæst kan fortælle, at hun engang vågnede en nat ved et voldsomt tryk på brystkassen, som om der sad en kæmpe mand på hende. Efter 4-5 minutter forsvandt trykket dog ... ud gennem ryggen. Klassisk åndeadfærd. 

Forskrækkelsesklubben

Men det mest spooky er måske alligevel Johnny gartner, Mik snedker og Toko husalfs selvbestaltede forskrækkelsesklub, hvor de skiftes til at forskrække hinanden ved at stå på lur bag døre i den sorte kælder, ligge gemte og springe frem fra bregneskoven, eller stikke en hånd igennem et ubemærket hul i væggen og prikke kollegaen på skulderen.

Jo det spøger!!! Om dagen ved frokostbordet (!!), ved midnat og klokken 4 om morgenen, fortæller de. Jeg håber snart de to andre varslede gæster kommer.... ellers er jeg alene på klostret i nat....

Ørslev Kloster Arbejdsrefugium - Hejlskovvej 15 - 7840 Ørslev - T: 61 31 30 20 - oerslev-kloster@mail.dk