Jubilæumsfejring 2009

Lørdag den 22. august 2009 fejrede Ørslev Kloster sit 40 års jubilæum som arbejdsrefugium. Fra 12-17 var klosteret åbent for alle, og rundt omkring i kloster, park og skov var der festlige indslag fra klosterets refugiegæster. Se programmet her: Jubilæumsprogram 2009

Om aftenen fra kl. 18.30 var der festmiddag for Foreningen Ørslev Klosters medlemmer.

Ørslev Klosters Jubilæumssmykke

Forsiden af jubilæumssmykket

Smykkekunstneren og arkitekten Mikala Mortensen har i anledning af jubilæet produceret denne smukke lommesten “til minde om roen og koncentrationen i Ørslev Kloster med dets tykke mure og åndfulde stemning.” Lommestenen er støbt i sølv, enkel og klassisk i udtrykket. Den har en god tyngde, blød rundet bagside, der er dejlig at røre ved, og Ørslev Klosters logo præget som “små rum” ind i forsiden. Stenen kan også fås med hul i midten (som foto), så den kan bæres som halssmykke (snor medfølger). Stenen er lige egnet til kvinder og mænd. Salling Bank har støttet smykkeprojektet økonomisk. Smykket koster 450 kr. (ekskl. forsendelse) og kan betilles hos Ørslev Kloster. Læs mere om Mikala Mortensen her.

Jubilæumskagen

Jubilæumskagen 2009

Et veloplagt dommerpanel kårede vinderen af kagekonkurrecen, som blev Inger Mejdal Brødsgaard, der nu indgår i Ørslev Klosters historie med denne skønne chokoladekage. Se opskriften her