Klosterskoven og en stor have omgiver Ørslev Kloster. Området er fredet, og der er offentlig adgang til have og skov, men ikke til klosterbygningerne og nærmeste omgivelser.

Haven
Til klosteret hører en stor have med små og store buske og træer. Man kan gå ind i haven og rundt om klosteret umiddelbart til venstre for porten ind til gården.

Haven går mod syd over i en eng, hvor kreaturer nu græsser en stor del af året. Tidligere var her nyttehave for herregården, tilbage er nu kun et par forblæste frugttæer. Blandt havens gamle træer på østsiden af klosteret er bl.a. Ægte Kastanje, Valnød, Hængeask, Buskbom og en kæmpestor Taks. Op ad østmuren gror Kræger, en gammel blommeart, med rødder måske fra klostertiden, altså op mod 800 år gamle. En anden gammel kulturplante er Filtbladet Kongelys, der gror flere steder i haven.

Lindealléen som fører fra klosteret til skoven

Fra klosterets sydvestlige hjørne fører en gammel lindeallé ned til skoven, og modsat fører en sti op til to låger til kirkegården. Alléen blev formentlig anlagt af Marie de Lasson 1724-47. En del af disse gamle træer er faldet for tidens tand, men er ved at blive erstattet af nye.

Der er kun fundet enkelte lægeurter omkring klosteret, bl.a. Rød Hostehov eller Tordenskæppe, der i middelalderen blev brugt mod pest og derfor også kaldes Pestilensurt (jf. Bodil Hansen 1999: Fjends Herred - Jyllands Midtpunkt, p. 319).

Gartnerens elever holdt til i det lille hus af bindingsværk ved vejen mod Skive og Hobro, sydøst for klosteret, da haven var på sit højeste i begyndelsen af 1900-tallet. I gartnerhuset findes nu en lille udstilling med plancher, der fortæller om Ørslev Klosters historie.

Fra huset er langs havens indhegning anlagt en sti over til skoven, hvor alléen til højre fører op mod klosteret. Til venstre kommer man ind i skoven.

Skoven
Tilbage fra klosterets tid som meget stor jordejer er nu ca. 35 tdl. have, eng og især skov. Her kan klosterets beboere - og alle andre - opleve naturen i al slags vejr.

Skoven består mest af meget gamle løvtræer, især eg og bøg, men her er også en lille sø. Nogle af træerne er meget store og gamle, således den store Kvindsnap-bøg i skovens sydlige udkant. Træet er næsten 6 meter i omkreds, nok omkring 300 år gammelt, men nu i forfald af alderdom.

Træerne i skoven er ret krogede, fordi skoven tidligere har været mere åben, da der gik dyr på græsning i skoven. Der er et rigt fugleliv i skoven, bl.a. yngler her Ravn, Grønspætte, Spætmejse og Træløber.
Skoven drives forholdsvis ekstensivt, men giver dog sit bidrag til driften af klosteret - og brænde til pejsen.

Skoven er åben for offentligheden.