Pressemeddelelse ifm. genåbningen 9.9.2023

Lidt før-, under- og efterindtryk

  • 0
  • 1
  • 2
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

januar 2023

Kalkmaleri fra klostertiden

I Havestuen er denne fyr dukket op på sydvæggen inde bag skalmuren og sikke en fantastisk overraskelse. Der er ganske få rester af kalkmaleri på den ældste puds på overfladerne, men af lyksalige årsager er denne lille men vigtige bid bevaret. Vi befinder os i klostertiden og maleriet er fra en periode, hvor gulvniveuet var længere nede og rummet var delt i to etager.

Inskriptionen ser ud til at være indrammet i et cirkelslag med et symbol både i begyndelsen og slutningen af teksten. Den første del er latin og ordene PARADISI, VITAM og sætningen RURSUS POST FUNERA VITA er forholdsvist lette at tyde. Nedenfor vises et kodesprog, som også frimurerlogen har anvendt, men vi kender det endnu ikke så langt tilbage i tiden, så det er meget spændende. De første bogstaver tyder vi som EDER eller EDEN. Følg evt. med på facebooksiden her

 

Følg med i restaureringen

Her kan I se en lidt længere udsendelse omkring, hvordan det går med det hele (maj 2022)

Fantastisk detektorfund på klosteret

Vi skulle have nye rør i jorden ind til klosteret og se, hvad detektorfolkene René Bertelsen og Leo Topholm Bertelsen fandt. Det er så smukt et fund, og man kan spinne mange historier..

Kom og besøg os

Kig med indenfor, mens vi restaurerer og gør klar til, at Ørslev Kloster kan genåbne. Hør om alle de spændende nye historier, der dukker op undervejs, og få et indblik i den omfattende restaureringsproces, når 800 års historie både skal bevares og kunne anvendes i det daglige.

Vi har plottet nogle torsdage i kalenderen og glæder os til at byde indenfor. Der er et begrænset antal pladser, så bestil din gratis billet her:

Det skrider fremad, kan I tro (oktober 2021)

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Det skal blive ret støvet, før det kan blive godt ;-D (sommer 2021)

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Vi støver... (april 2021)

Mens håndværkerne sætter stilladser op og er igang med at ordne taget, støver vi i personalet rundt indenfor. Beton skal fjernes under gulve, så fugten kan håndteres, så derfor skal store mængder brokker løftes ud, mens vi passer på de arkæologiske lag nedenunder. Pastor Thorsen foretog undersøgelser under gulvene, da komtessen fik lagt centralvarme ind i vestfløjen i 1950erne. Han så spor efter hvælvpiller, kaminer - og ikke mindst begravelser - så alt dette skal vi passe godt på, så det kan blive liggende under gulvene og bidrage til den gode klosterstemning, som vi alle værdsætter...

Undersøgelser af undergrunden

18.12.2020
En megastor maskine undersøger undergrunden, der hvor den nye nordfløj af portnerboligen kommer. For portnerboligen bliver udbygget, så den får sin gamle størrelse igen (se det meget gamle billede)
 
Garry skriver: “Det er planen, at vi til januar åbner et større arkæologisk felt, der hvor huset skal stå. Der har stået bygninger her helt frem til 1940'erne. Der var f.eks her, at der var et hollænderi - dvs. et herregårdsmejeri - indtil den nye andelsbevægelse fødte Hald Mejeri i 1876. Der var koststald til besætningen i fløjen ved siden af langs landevejen. Helt tilbage til klostertidens lade- og staldgård har der stået bygninger her. Det bliver interessant at se, hvad vi måske finder!”
 

Arkæologiske udgravninger i klosterkælderen

Vi lukker for restaurering 4. januar i 2021

(9.12.20)

På billedet er vi nede i det vestlige kælderrum, som har fungeret som en slags folkestue, og som nogle af jer måske har været i, hvis I har været så heldige at besøge Jul på Klosteret med åben pejseild og masser af stearinlys under de gamle hvælv. Altså ikke i år, men sidste år fx.

Det er i dette rum at vi tilbageflytter arbjedsrefugietskøkkenet - rummet har sidst fungeret som aktivt madkøkken i 1800-tallet, men den funktion sluttede, da moderne støbejernskomfur erstattede madlavning over åben ild.
 
I et tæt samarbejde og dialog med SLKS (Slots og Kulturarvsstyrelsen) har man givet tilladelse til, at vi kan indrette et nøje tilpasset køkken i disse rum igen. Der bliver ikke tale om et køkken, som man har derhjemme, men Ørslev Kloster er heller ikke noget museum. Så på fotoet kan du se arbejdet med at skabe plads til kloak, el, vand og gulvvarme, inden vi genskaber et flot, stemningsfuldt gulv med både nye og genbrugte gamle materialer.
Den fremhævede mur på billedet er en del af nonnernes hus, som har set anderledes ud end det rum, vi går rundt i til hverdag. Muren er blevet revet ned til denne højde, lige inden man lavede de hvælv og den kamin, vi ser i folkestuen i dag.
 
I klostertiden har muren fortsat opad i højden - man skal forestille sig muren som en slags skillerum i en køkkenfløj.
 
Det vi ikke kan se er, hvor langt nede bunden af muren ligger, og hvordan gulvet i dette rum ser ud. Det sand, vi går rundt på på fotoet er, opfyldning, som arbejdsfolk har skovlet ned i et kælderrum - og det er toppen af dette kælderrum, vi kigger på her.
 
Spørgsmålet er, hvor langt nede gulvet så ligger...! Oh hvad har de ellers kastet ned i hullet? På baggrund af opmålinger og en hel del undersøgelser gennem tiden forventer vi, at gulvet i nonnernes kloster her i folkestuen ligger omkring 150 cm under nuværende niveau.

Nu ligger det fast. Vi lukker for ophlold på arbejdsrefugiet den 4. janur 2021, hvor restaureringsprojektet går i gang. Vi forventer at åbne igen 1. juli 2022.  

Nikkende fuglemælk fra korstogenes tid

Af Garry Keyes

(Lagt på 25.10.19)

På klosteret arbejder vi på højtryk med, hvordan vi bedst og med størst omtanke kan realisere den helhedsplan for Ørslev Kloster, som skal bringe arbejdsrefugiet og omgivelserne stærkt ind i fremtiden uden at den enestående atmosfære og stemning går tabt.

Og med et sted som Ørslev Kloster er det altid vigtigt at se det store historiske perspektiv, når vi skal prøve at forstå, hvad det er, vi har med at gøre. Og man behøver faktisk ikke opfinde den dybde tallerken, for vi opdager igen og igen, hvor mange dybe tallerkener og geniale tanker, vi er omgivet af på stedet. Hver gang vi finder eller genopfinder noget, der minder om en dyb tallerken, så er det op på tallerkenrækken med den, og lige dér går op for én, hvor mange personer gennem tiderne, vi deler oplevelsen med.

Sådanne aha-oplever har vi været så heldige at opleve under arbejdet frem mod det store restaureringsforløb, som går løs næste år (2020). Og det kan såmænd være i forbindelse med de meste almindelige ting - noget, man har set på og passeret utallige gange, uden at man har forstået sammenhængen og betydningen. Men som tiden går, erkender vi, at flere og flere af disse små enkelte elementer i og omkring klosteret tilsammen udgør de mange små byggeklodser, som skaber atmosfæren på netop dette sted.

Genius loci - stedets ånd

Stedets ånd er som en fintmasket gobelin dannet af mange, mange tråde, som er spundet af alt det, der er blevet tænkt, levet og oplevet i og omkring Ørslev Kloster gennem tiden. Og det er denne helhed, denne gobelin, som vi i nutiden skal arbejde videre på med nye og gamle allerede eksisterende tråde.

Som sagt er det nogle gange de meste mærkelige ting, som gør, at man får øje på et motiv, og hele meningen pludselig træder klart frem og i fokus for én.

Har du besøgt på klosteret i april-maj måned, kan du måske mindes den spinkle hvide blomst, som vokser vildt og overtager hele den østlige græsplæne mellem klosteret og vejen. Den hedder Nikkende fuglemælk. Den er ikke så almindelig som artsfællen Kostfuglemælk, men den er alligevel heller ikke en ualmindelig løgplante. Efterhånden som den har fået lov, har den bredt sig gennem østhaven og lyser det tidlige forår op.

Aha-oplevelsen kom, da vi under i det forløbne år fik udarbejdet en botanisk rapport over klosterets artsdiversitet og forstod, hvorfor planten vokser vildt lige præcis her!

Kært barn har mange navne


Det var især korstogene, som spredte blomsten til Europas klosterhaver – og således også til vores klosterhave her på Nordfjends.

Blomstens latinske navn er Ornithogalum nutans, og navnet er dokumenteret helt tilbage i 200-tallet. Planten stammer oprindeligt fra det sydøstlige Middelhavsområde. Rundt om i Europa har forskellige sprog givet navne sig til denne blomst og den stjerneform og mælkefarve. På svensk kendes den Aftonstärna, I Nederlandene hedder den Knikkende vogelmelk, i Tyskland går den under navnet Nieckender Milchstern, og på engelsk hedder den Drooping star of Bethlehem.

Det latinske navn Ornithogalum nutans kommer af den græske Orni og gala og giver navnet fuglemælk. I antikken var der en udbredt ide om, at duer var af samme køn og producerede mælk til at føde unger. Deres mælk var dermed en mirakuløs ting ligesom Bethlehem-stjernen og især jomfrufødslen.

På et nonnekloster som Ørslev er det derfor ikke overraskende, at kvinderne op gennem middelalderen har knyttet Maria-legender til plantelivet i deres haver - og maj måned var i deres liturgi viet til at hylde Jomfru Maria. Hvad kunne derfor være bedre end at pynte klosterets altre med netop denne blomst?

Den helt store sammenhæng gik op for os, da vi under et besøg i Kloster Ebstorf og Wienhausen i Niedersachsen oplevede noget af det håndværk, kvinderne på klostre som vores skabte gennem middelalderen - produktion af maleri, tekstil, skulptur, keramik på et ekstremt højt håndværksniveau.

Ét værk især gjorde indtryk, nemlig en slags meditationsværktøj på tysk, en paradiesgarten og besloten hofije på Nederlandsk. Det var en minihave skabt af stof, guld og sølv - den ultimative paradisiske have, som kvinderne skabte som en pendant til deres virkelige haver. Det var noget, man således kunne skabe og meditere over hele vinteren, inden livet i haven atter vendte tilbage med det mirakuløse forår.

Så man nærmere på værket, kunne man genkende planterne, og her så vi vores Nikkende fuglemælk i disse lukkede haver – hortus conclusus. Og så pludselig forstår man den helhed mellem landskab og kloster, som disse kvinder tænkte i og skabte.

Med deres arbejde, om det var i haven eller i de små paradishaver indenfor, kunne de skrive og tale en kode med blomsternes form, funktion og karakter. Floriografien, dvs. blomsternes sprog, fortæller os en helhedshistorie, vi først nu kan begynde at få øje på. 

Nogle ting som fx klosterets form er i sig selv super alment, internationalt og genkendeligt, uanset om man er i Irland eller Italien. Men det er netop de små variationer afledt af netop dette landskab, dets kultur og mennesker, som gør vores alle sammens Ørsted Kloster så super lokalt og unikt.

Den genius loci, altså den stedets ånd, man higer efter trækker os som en adrianetråd fra dagligdagens labyrint tilbage til et historisk møde – du lægger din hånd på 1700-tallets dørhåndtag, du skubber hoveddøren åben, og du er hjemme i historien.

Det er autentisk sammenhæng. Mening. Stedsidentitet.    

 

Vi holder lukket under restaureringsprojektet

(Opdateret på april 2020)

Kan man bo på klosteret imens, det bliver restaureret? Det har mange af jer af gode grunde spurgt om, og hidtil har vi svaret, at vi forsøger at have logi i nogle af husene imens, vi restaurerer. Men vi har måttet ændre vores planer lidt for, hvornår og hvordan vi gør hvad. Og det betyder, at vi ALLIGEVEL må holde lukket i en periode.

Det er vi selvfølgelig kede af på jeres vegne. Men omvendt tror vi, at det måske er godt for alle parter, at der er arbejdsro. Både for jer, når I er her på klostret, og for os under restaureringen, så vi kan koncentrere os 100 % om projektet og åbne refugiet igen, så snart projektet er færdigt – og her er stille igen!

Budskabet lige nu er derfor, at vi regner med at lukke fra starten af 2021 i ca. 1 år. Det betyder, at der selvfølgelig stadig er masser af måneder at booke sig ind på endnu forud for restaureringen. Så byd ind, skynd jer - vi sidder klar med kalenderen, når I mailer til adressen janne@oerslev-kloster.dk med ønsker til ophold.

Mange hilsner fra Janne og Garry

Pressemeddelelse 17. juni 2020

Formandsskifte inden den store restaurering går i gang: Marius Hansteen bliver ny bestyrelsesformand for arbejdsrefugiet Ørslev Kloster

Den nye bestyrelsesformand, som til hverdag er direktør for Historie & Kunst ved Københavns Kommune, tager over fra Mads Bille. Forude venter en stor restaureringsproces, der er muliggjort via 51 mio. kr. fra en række markante danske fonde. Restaureringen vil føre Ørslev Kloster sikkert ind i fremtiden og cementere klosterets position som en regional ressource og en afgørende del af den danske kulturarv.

Marius Hansteen var fra 2012 til 2018 kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris, ligesom han var direktør for Fondation Danoise, Det danske Studenterhus i Paris.

Siden 2018 har han været direktør for Historie & Kunst i Københavns Kommune, ansvarlig for Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Københavns Stadsarkiv og Rådet for Visuel Kunst.

Nu indtager han posten som ny bestyrelsesformand for arbejdsrefugiet Ørslev Kloster. Han afløser Mads Bille, kordirigent og kunstnerisk chef for Den Jyske Sangskole, som takker af efter mange års tro tjeneste på posten.

Ørslev Kloster er netop nu ved at forberede sig på en omfattende restaurering, og det er ikke mindst denne proces, som Hansteen kommer til at få afgørende indflydelse på.

51 mio. kr. fra fonde fører klosteret ind i fremtiden
Siden 1969 har det gamle nonnekloster ved Limfjorden givet arbejdsro til over 40.000 refugiegæster, og en samlet donation på 51 mio. kroner fra en række markante danske fonde vil føre arbejdsrefugiet sikkert ind i fremtiden. (Se den samlede liste herunder.)

Helt konkret vil der blive etableret 10 ekstra værelser, og der bliver genetableret trappeforløb helt fra kælderens folkestue til kirkens tårn, så man kan bevæge sig rundt i hele anlægget.

Klosterets portnerbolig bliver desuden udbygget til gruppeophold med 8 af de ekstra nævnte værelser. Ydervægge, døre og vinduer bliver restaureret, og tekniske installationer vil blive fornyet.

Ny formidlingsenhed etableres

Klosteret tiltrækker – både som arbejdsrefugium og rekreativt og kulturelt besøgssted –mere end 20.000 mennesker hvert år. Til parken og skoven er der offentlig adgang året rundt, og klosteret afholder over 100 rundvisninger om året samt en række events, der trækker mange mennesker til fra nær og fjern.

Til disse mange besøgende vil der som en del af restaureringsarbejdet også blive etableret en formidlingsenhed, så alle kan gå beriget fra et besøg på Ørslev Kloster – også selvom man ikke i det daglige kan komme indenfor i klosteret, hvis man ikke er på arbejdsophold.

Regional ressource og del af den danske kulturarv
Samlet set forbedres faciliteterne både inde og ude, og det samlede kulturmiljø med kirke, kloster, gård og de omgivende 45 tønder land med skov, enge og park udgør tilsammen et af de absolut bedst bevarede nonneklostre i Norden.

Projektet er dermed en del af en gennemarbejdet forretningsplan og strategi, hvis hovedformål er at sikre Ørslev Kloster som en afgørende del af den nationale kulturarv og som en vigtig regional ressource.

Restaureringen påbegyndes for alvor i februar 2021 og vil være færdigt midt i 2022. Man vil ikke kunne bo på klosteret mens arbejderne pågår, men der vil være rig mulighed for at følge det spændende projekt undervejs, takket være formidlingskonceptet Mens vi venter.

Læs mere om Ørslev Kloster på www.oerslev-kloster.dk

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Janne Fruergaard Keyes 61 31 30 20 janne@oerslev-kloster.dk

Følgende fonde og offentlige instanser er del af den samlede donation på 51 mio. kr. til restaureringen af Ørslev Kloster:

  • A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
  • Foreningen Realdania
  • Spar Vest Fonden
  • Augustinus Fonden
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • GBHF-Fonden
  • Skive Kommune
  • Sportgoodsfonden