Blåmejse


Da jeg var barn var den lille Blåmejse min yndlingsfugl. Jeg tror det var fordi den både var så farvestrålende og så sød ud, men måske var det faktisk bare fordi den var udenpå den emballage, som min yoghurt kom i. Når man møder den i skoven er den svær at nyde synet af ret længe ad gangen. Den vimser rundt og laver masser af lyd, som ofte lyder som om den er lidt utilfreds og stresset. Blåmejsen har vi glæde af her på klosteret året rundt.