Grønspætte

Grønspætten her på klosteret er en drilsk fætter (eller kusine, for den jeg har formået at få billeder af, er formentlig en hun). Når man hører dens latter-agtige kald og går i retning af den, kan man kort tid efter høre den et helt nyt sted, for den vil helst ikke have for meget selskab. Det lyder nærmest som om den morer sig over, at man ikke så nemt kan få den at se og stormer rundt i skoven efter den.
Grønspætten er ligesom Sortspætten en ret stor spætte, hvor dens grønne ryg og røde "hanekam" (isse for at være lidt mere præcis) er sikre kendetegn.

Lyt og læs mere