For hvem og til hvad? Arbejdsrefugiet er for alle, der har brug for ro til at fordybe sig med et arbejdsprojekt. Forfattere, journalister, musikere, universitetsansatte, studerende, kunstnere, teaterfolk, forskere osv. er velkomne. Stedet kan ikke anvendes til ferieophold, restitution og lignende.
Hvor længe: Fra to døgn til to måneder.
Ansøgning: Det er helt fint bare at sende et par linjer om dit projekt i en e-mail til janne@oerslev-kloster.dk.
Pris: Alle med et arbejdsprojekt skal have mulighed for ophold på Ørslev Kloster. Prisen er derfor 375 kr. pr. overnatning pr. person. Et dobbeltværelse for to personer koster 650 kr. i alt (Priserne er incl. moms).
Sengetøj og håndklæder: Du kan leje et sæt sengetøj inklusive håndklæder for 100 kr.
Mad: Du laver selv mad i fælleskøkkenet. Du får din egen hylde i køleskabet og et skab, hvor du kan opbevare dine madvarer. Indkøb kan foretages hos købmanden i Hald kun 1,5 km væk. Du kan også vælge at få leveret din mad. Eva fra Drivhuset leverer hver torsdag, og vi samarbejder også med Højslev Kro og Kaffemøllen om levering (se gruppeophold for priser). Morgenmad kan bestilles direkte hos Kaffeladen og leveres friskt hver morgen.
Ankomst: Værelserne er klar senest kl. 13 på din ankomstdag, men kan dog altid komme tidligere og arbejde i stuerne, indtil værelset er klar.
Afrejse: Du behøver ikke forlade dit værelse før kl. 11 og bagefter er du velkommen til at blive og arbejde i stuerne indtil du skal afsted.
Værelser: På selve klostret er der 10 værelser, hvoraf 4 er dobbeltværelser, og 3 værelser er i to etager med seng på hemsen. Fortæl os hvis du har svært ved stejle trapper.
I portnerboligen er der 13 værelser, hvor af tre har to enkeltsenge. Derudover har vi Eremitagen med plads til to personer.
Grupper: Grupper kan søge om ophold i portnerboligheden, hvor der er i alt 13 værelser (heraf et musik/øverum med dobbeltseng, der også fungerer som værelse. Der er plads til maksimum 17 personer i portnerboligen.
Tilgængelighed: Er man gangbesværet, kan et ophold på Ørslev Kloster være vanskeligt. Ring hvis du høre mere om udfordringerne.
Afbud: Må du melde afbud mindre end 10 døgn før opholdets start, skal du betale for de første to døgn. Melder du afbud mindre end tre dage før opholdets start, betaler du for hele det bookede ophold (dog max. 5 døgn).
Forkortelse af opholdet: Vælger du at forkorte dit ophold, dvs. ankomme senere eller afrejse tidligere, betaler du for alle bookede nætter.
Find vej: Klosteret ligger lidt øst for Skive og er nemt at finde - læs mere her.
Velkommen: Vi GLÆDER os til at byde dig velkommen!