Gruppeophold i Portnerboligen

Portnerboligen fungerer i dag som et privat refugium i arbejdsrefugiet og er især velegnet til grupper (2-18 personer), som har behov for klosterets helt særlige atmosfære og omgivelser -  men med eget hus til at arbejde i uden forstyrrelser.

Portnerboligen ligger ved indgangen til klostergården og kirken. Det er et smukt og hyggeligt 1700-tals hus, som indtil år 1900 var en del af godsets store firkantede ladegård. Huset er nu udbygget med en ekstra længe og er ialt 475 m2.

Huset bruges primært til ophold i flere dage, hvor man har egne værelser med gode arbejdsfaciliteter, men også har store fællesrum, hvor man har rig mulighed for at samles og arbejde og spise sammen. 

12 værelser samt 1 øvelokale, plads til 18 i en gruppe

Portnerboligen er udvidet med en fløj og indeholder nu 12 arbejds- og soveværelser, hvoraf 3 er twinværelser. Er man eksempelvis underviser eller leder for en gruppe men ønsker mere privatliv, er man velkommen til at leje et værelse i hovedbygningen til sig selv. Øvelokalet i Portnerboligen fungerer også som twinværelse, så samlet set kan man være 18 personer i en gruppe.

Huset kan deles af op til tre mindre grupper samtidigt, eller man kan vælge at leje hele huset og have det for sig selv. Foruden værelserne er der tre store mødelokaler/arbejdsrum, fire badeværelser samt et stort og velindrettet køkken med fuldt udstyr til madlavning. Herudover er der en lille aflukket have med havemøbler, så møderne kan rykke udendørs, når årstiden tillader det. I den ene ende af Portnerboligen - og med separat indgang via porten - er der etableret et øvelokale med flygel, som man også kan bo i, så man kan bo sammen med sin musik.

Der er fuldtdækkende wifi i huset samt projektor og whiteboards. Som gruppe har man altid adgang til eget gruppelokale - også selvom der bor en anden lille gruppe i huset. Gruppelokalerne er inkluderet i prisen. 

Se iøvrigt hvad klosteret har her, så I ikke behøver slæbe for meget med.

Det er muligt at få leveret kvalitetsforplejning fra Højslev Kro, og man bestemmer selv, hvor mange måltider, man ønsker (se nedenfor). Vi hjælper gerne med at sammesætte lige præcis den forplejning, som passer til jeres ønsker. Man er også velkommen til selv at arrangere forplejningen og til at bruge andre leverandører.

Der er - også - først til mølle til ophold i portnerboligen, så har du brug for at leje alle værelser, kan det være en god idé at booke i god tid :)

Hvis I ønsker et særligt arrangement med historie og klosterstemning

I kan supplere opholdet med en historisk rundvisning i klosteranlægget, og der bliver også mulighed for at benytte de rustikke, hvælvede klosterkældre mod vest. I området omkring klosteret er der gode vandrestier og udsigtspunkter, og man kan slå sig ned i det fine gruppehus i skoven, Snekken.

Priser for ophold i Portnerboligen

Alle med et arbejdsprojekt skal have mulighed for ophold på Ørslev Kloster. Derfor er prisen så lav som mulig:

300 kr. ekskl. moms (375 kr. inkl. moms) pr. overnatning/arbejdsdag for enkeltværelse. Bor man to på et twinværelse, er prisen 260 kr. ekskl. moms pr. person (325 kr. inkl. moms).

Minimumsleje er to dage/døgn. Hvis man ankommer før kl. 13 afregnes der for en halv dag ekstra, og bliver man efter kl. 10, afregnes der ligeledes for en halv dag ekstra. Dvs. at hvis man ankommer fra morgenstunden som en gruppe og har en enkelt overnatning og bliver til eftermiddag den følgende dag, så afregnes der for 2 arbejdsdage.

Linned inkl. håndklæder kan lejes for 56 kr. pr. sæt ekskl. moms, men må også gerne medbringes.

Man kan blokere værelser, der ikke ønskes brugt, for 200 kr. ekskl. moms pr. dag, hvis man eksempelvis ønsker hele huset for sig selv til sin gruppe.

Læs mere om medlemskab her – også for institutioner og virksomheder

Ved afbud
Ved afbud mindre end en måned før opholdets start betales for de første to døgn
Ved afbud mindre end 3 døgn før opholdets start betales fuld pris

 

Tilkøb af forplejning:

Måltider kan købes enkeltvis (ekskl. moms):

Morgenmad: 100 kr. pr. person (ved to eller færre personer: 100 kr. pr. person)
Frokost: 200 kr. pr. person (ved to eller færre personer: 300 kr. pr. person)
Kage: 50 kr. pr. person (ved to eller færre personer: 50 kr. pr. person)
Middag: 300 kr. pr. person (ved to eller færre personer: 340 kr. pr. person)
Kaffe og te er inkluderet. Øl, vand og vin kan købes.

Et døgn med fuld forplejning koster således 950 kr. ekskl. moms - og der er kage med :)

Særlige ønsker til forplejningen kan selvfølgelig arrangeres.