Første gang du ønsker om et arbejdsophold på Ørslev Kloster, skal du sende en mail til klosterforvalteren, hvor du fortæller, hvad du ønsker at arbejde med, og hvorfor du ønsker at arbejde med en opgave på klosteret.
Du kan søge om ophold fra to dage til to måneder, og det er helt fint bare at sende et par linjer. Send en e-mail til janne@oerslev-kloster.dk.
Alle kan søge om et arbejdsophold på klosteret, men klosteret kan ikke anvendes til ferieophold, restitution og lignende.
Vær ikke bange for at skrive med kort varsel. Selvom der selvfølgelig KAN være fuldt booket, så tag gerne chancen - måske er du heldig. Man behøver ikke altid planlægge sit ophold mange uger eller måneder forud.
Hvis du har spørgsmål, som du ikke finder svar på her på siden, så send en mail eller ring på 61313020 til os.